Må jeg låne din opmærksomhed et øjeblik?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/wecompany.dk/public_html/wp-content/themes/vision_wp/template_inc/loop-index.php on line 192
Hvorfor har Google, Nike, Apple, IBM, Intel, IKEA og andre store internationale virksomheder indført meditationstræning og mindfulness som en naturlig del af deres leder og medarbejderudvikling?
Du er stået tidligt op, og ankommer til din arbejdsplads med en plan for, hvilket opgaver, du skal have løst i løbet af dagen og hvilke møder, der er vigtige. I elevatoren møder du imidlertid en projektleder, som har store problemer med en kunde. Hun har brug for din hjælp. Akut. Du føler dig nødsaget til at hjælpe hende og vælger selv at ringe til kunden. Det tager 25 minutter. Da du endelig kan sætte dig med computeren, ser du at indbakken er fuld af ulæste mails. Du skimmer hurtigt de enkelte mails. Et par af dem er særligt vigtige og kræver en respons med det samme. Efter 20 minutter er du klar til dagens prioriterede opgaver. Du skal udarbejde og sende et vigtigt oplæg til en kunde. Da du endelig får samlet dig sammen og er klar til at fokusere på dine prioriterede opgaver, kommer en medarbejder forbi dit bord og beder om et synspunkt på en verserende sag. På det her tidspunkt mærker du presset stige. Om 35 minutter begynder et vigtigt møde. Du er endnu ikke kommet “rigtigt” i gang med de prioriterede opgaver.
Ovenstående er en tænkt situation, men alligevel genkendelig. Kampen om vores opmærksomhed er ekstrem intens og omkostningerne i form af stress, fejl og manglende innovation er enorm for virksomheder, samfundet og den enkelte. Vidste du at, vi ifølge en undersøgelse gennemført af Havard og Center for Mindful Leadership, ikke er nærværende i det som vi faktisk foretager os, i ca. 47% af tiden, at mere end 70% rapporterer at de ikke oplever at de er mentalt tilstede i de møder som de løbende deltager i, at vi i vores ”altid på” kultur, forstyrres og lader os forstyrre af alt fra mails, sms og diverse sociale medier. Ledende virksomheder og organisationer verden over har forstået dette og det kræver ikke megen omtanke for at indse at det er en ret dårlig businesscase. De har derfor sat udviklingsprogrammer der skal styrke medarbejderens personlige kapaciteter til at håndtere en kompleks og udfordrende virkelighed på en måde så der skabes rum til at lede, til refleksion og restitution.
At finde rummet til at lede:
At skabe rum til at kunne lede, handler ikke blot om at kunne finde tiden, det handler i højere grad om at finde ”ind til sig selv” og udvikle det mentale rum der sætter dig i stand til at lede med nærvær og overblik, også når orkanen raser. Vi eksisterer i virkeligheder der i stigende grad er komplekse og uoverskuelige og det er en verden hvor stærke faglige kompetencer ikke længere rækker. I stigende grad handler det om at udvikle sit personlige lederskab, gennem selvindsigt, selvopmærksomhed og evnen til at være i balance. Videnskaben har for længst påvist at ledere der er i balance med sig selv og sine omgivelser, ikke bare har mere indflydelse men også at de er langt mere kreative, åbne for andres meninger og fremstår som rollemodeller som man har lyst til at være og arbejde sammen med. En lang perlerække af forskningsresultater fra de sidste 3 – 5 år, viser at vi men en relativ lille indsats, alle kan udvikle vores evner til at være nærværende, i balance og fokuserede. Balance, nærvær og fokus er ikke medfødte færdigheder men kompetencer der kan trænes og udvikles og her har 3500 år gamle meditationsteknikker vist sig at være uhyre effektive.
Meditationstræning og mindfulness for ledere og medarbejdere har fire primære hensigter
- At kunne dirigere sin opmærksomhed og vælge sine distraktioner med omhu
- At kunne navigere følelsesmæssigt intelligent i komplekse virkeligheder
- At kunne skabe nærvær og balance i lederskabet
- At integrere mindfulness som teknik i forskellige domæner
Kan mindfulness og meditationsøvelser så stå alene i en organisatorisk kontekst?
Nej og ja!– gennem meditative teknikker kan vi udvikle vores evner til at være nærværende, fokuserede og i balance, hvilket i sig selv vil føre til en lang række positive effekter.
- Forbedre evnen til at fokusere og reducere tankestorme
- Udvider mængden af information i opmærksomhedsbudgettet
- Styrker følelsesmæssig selvindsigt, stabilitet og arbejdsglæden
- Øger den kognitive kapacitet og evnen til at være kreativ
- Styrker det generelle immunforsvar og mindsker stress
- Udvikler de områder af hjernen der har med overblik og selvkontrol at gøre
Det er selvindlysende at ovenstående eksempler i sig selv vil føre til bedre ledelse og større mental balance for den enkelte. Men hvis ikke vi også er opmærksomme på hvordan vi tilrettelægger arbejdet for os selv og hinanden, hvis ikke vi formår at tage kontrollen over de mange forstyrrelser, informationer og distraktioner som vi udsættes for og udsætter os selv for på daglig basis, så tror jeg det bliver en hel del vanskeligere.
Hvad kan du så selv gøre?
Ja for det første er det en god start at du bliver bevidst om hvordan din hverdag forløber, sådan i et helikopterperspektiv. Er du der hvor du skal være? (mening: vil være) Skaber du de resultater som du skal og vil? Oplever du selv at du er nærværende, fokuseret og i balance, eller er der mange forstyrrelser, pres og korte deadlines som bringer dig ud af balance? Hvordan er dit humør? Er du glad og optimistisk eller er der tidspunkter hvor det er udfordrende at fastholde det gode humør? Når du har taget den store helikoptertur, er det tid til at zoome ind. Hvor er der områder som du trænger til at ændre eller udvikle din egen adfærd? Kan du tilrettelægge din arbejdsdag på en lidt anden måde så du kan fastholde dit fokus på de vigtigste opgaver?
Forslag til hvad du selv kan gøre for at være mere i balance!
- Skab mellemrum med plads til refleksion i hverdagen
- Læg små pauser ind mellem møderne, læg pauser i møderne også
- Øv dig i at blive opmærksom på dit åndedrag og bringe det i balance
- Når du har kaffepause, så koncentrer dig om kaffen
Forslag til hvad du selv kan gøre for at tage mere kontrol over din dag!
- Start dagen med en plan – hvad er vigtigst og hvorfor?
- Sæt afgrænsede tidszoner for fokus på 30 – 45 minutter ind i dit arbejdsskema
- Afvis unødvendige distraktioner og fokuser på de distraktioner som du vælger
- Lad være med at læse dine e-mails fra morgenstunden, vent til du har klaret dine prioriterede opgaver først
Summen af det hele
Hvem har så ansvaret – det har vi alle sammen hver især. Vi er alle sammen medskabere af den virkelighed vi lever i og vi må derfor alle sammen tage vores del af ansvaret. Men som leder har du et særligt ansvar for at du behandler dig selv og dine medarbejdere med ordentlighed, at du udviser omhu i dine relationer og at der ikke drives rovdrift på nogen, hverken dig selv, dine medarbejdere eller vores fælles samfund.
Den næste artikel i denne serie handler om hvordan ordentlighed som moralsk kompas, understøtter den balancerede virksomhed og hvordan du som leder kan introducere mindfulness og meditationsteknikker i din organisation og på den måde øge organisationens samlede sociale og kreative kapital.

