Organisatorisk well – being og kampen om din opmærksomhed?

Rigets tilstand

430.000 danskere, svarende til 10-12 %, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. I vores travle verden og jagten på personlig og erhvervsmæssig succes ser det ud som om prisen for denne succes er tårnhøj. Omkostningerne for den enkelte er høje og omkostningerne for samfundet er enorme. Et estimat er at det koster det danske samfund i omegnen af 14 – 20 milliarder kroner om året. WHO forudser at stressrelaterede sygdomme i 2020 vil være den primære kilde til sygdom.

Hvem har skylden

Det er oplagt at pege på arbejdsmarked, som hovedårsagen til at så mange lider under et stort pres . Vi oplever i de her år, at kravene til produktiviteten stiger, hvilket for mange betyder mindre tid til flere opgaver samt kortere og stramme deadlines. Samtidig betyder den teknologiske udvikling at arbejde og fritid smelter sammen på en måde så vi altid er online. Vi flyder frit mellem arbejdsrelaterede teknologier og diverse sociale platforme. Det betyder at afkobling og restitution reduceres til et minimum og istedet afløses af en konstant strøm af online informationer og opgaver som tilflyder vores forskellige platforme 24/7. Det paradoksale er at selv vi kan opleve en del af disse informationer som afslappende så er en del af vores kognitive og emotionelle system på konstant arbejde med at finde hoved og hale i det hele.

Men arbejdsmarkedets indretning er ikke den eneste årsag til, at så mange har symptomer på alvorlig stress. Vores personlige jagt på succes bliver alt for ofte målt i jobstatus og i økonomisk formåen. Dette kombineret med ønsket om det perfekte og et harmoniske familieliv har skabt en række idealbilleder som det er rigtigt krævende at leve op til. Jagten på succes er et tveægget sværd som på den ene side er ekstremt motiverende og på den anden side har sine omkostninger. 

Well-being

I mit daglige arbejde som konsulent og rådgiver for en lang række danske og internationale virksomheder oplever jeg, at det i stigende grad er blevet et tema der tales åbent om. Det er ikke længere et personligt og individuelt problem for den enkelte leder eller medarbejder. Flere og flere virksomheder og organisationer har sat den organisatoriske “well-being” på dagsordnen. Organisatorisk well-being handler ikke så meget om work – life balance, men mere om hvordan kan vi sikre at ledere og medarbejdere, får adgang til de personlige og mentale værktøjer som øger evnen til at håndtere den stigende kompleksitet i hverdagen. Flere og flere virksomheder og organisationer har indset at omkostningerne for alle involverede, medarbejderen, virksomheden og samfundet er blevet for høj og koster på alle bundlinjer, økonomisk, socialt og moralsk.

Bæredygtighed og moral

Der kaldes i stigende grad på et opmærksomt og bæredygtigt lederskab der er båret af moral og dyder som gør op med grådigheden og sætter mennesket i centrum. Det betyder ikke at vi skal tilbage til en tid hvor vi alle lever i halmhuse og dyrker vores egne tomater, men det betyder at vi må stille os selv i positioner hvor mennesket er i centrum. Et bæredygtigt lederskab går hånd i hånd med evnen til selvledelse. Begrebet selvledelse er i denne sammmenhæng ikke så meget den fagligt kompetente leder eller medarbejder, som er i stand til at håndtere sin opgaver på en kompetent måde. Selvledelse i komplekse tider handler i høj grad om hvor gode vi er til at håndtere os selv og vores indre tilstande på en kompetent måde. Du kan have nok så mange PHD’er uden at det nødvendigvis fører til et balanceret og tilfredsstillende arbejdsliv. 

En af de dyder som jeg mener bliver afgørende er ordentlighed. Ordentlighed i bred forstand, som en måde at opføre sig på i relationerne til sig selv og andre. At behandle sig selv ordentligt er for mange den største udfordring. Ofte når jeg i samtaler med stressede ledere spørger, om de ville behandle andre på samme måde som de behandler sig selv, er svaret “på ingen måde”, “nej det ville ikke være rimeligt”. På spørgmålet om den måde de behandler sig selv på påvirker deres relationer med medarbejdere og familie, er svaret som regel et klart ja. Ofte er det et udtryk for manglende ordentlighed i tilgangen til sig selv som kommer til at føre til manglende ordentlighed i relationerne med andre. Mit budskab er derfor at du skal behandle dig selv ordentligt, fysisk og mentalt og denne ordentlighed skal du give videre til dine medarbejdere og andre relationer. For nogle kan ordentlighed kan måske lyde som et lidt gammeldags og støvet begreb, men prøv at se indad og tænke efter et øjeblik.

• Hvad er ordentlighed for dig?
• I hvilke sammenhænge savner du ordentlighed?
• I hvilke sammenhænge giver du ordentlighed til andre?

Mindfulness – en vej der peger frem?

En af de metoder som er på fremmarch over det meste af den vestlige verden er mindfulness. Mindfulness er en aktiv tilstand af nærværende opmærksomhed på det som faktisk er – fra øjeblik til øjeblik. Den nyeste forskning har vist at meditation 10 – 30 minutter dagligt, øger vores kognitive opmærksomhed og dæmper vores stressrelaterede symptomer inden for en relativ kort periode. Noget af det som vi ved virker, er at fokusere på vores åndedræt. Det giver en roligere hjerterytme og nedsætter mængden af stresshormonet kortisol i kroppen. En gruppe forskere fra Stanford har fundet en gruppe neuroner der fungerer som et bindeled mellem åndedrættet og vores nervesystem. Det viser sig at forskellige tilstande har distinkte åndedræt, som sender beskeder til vores autonome nervesystem. Så det går begge veje, nervesystemet sender besked til åndedrættet og åndedrættet sender besked til nervesystemet. Vores autonome nervesystem er opdelt i det sympatiske nervesystem, som basalt set administrerer kæmp, flygt eller frys responsen, men det parasympatiske nervesystem er dominerende når vi restituerer. Gennem bevidst opmærksomhed på vores åndedræt kan vi altså aktivt aktivere restitutionssystemnet og genoplade batterierne.

Opmærksomhed – use it or lose it!

Nøglen til det hele er vores opmærksomhed og det er med god grund at forskning i opmærksomheden er blevet et af hovedelementerne i neurovidenskaberne og den kognitive psykologi. Dels er vores kognitive opmærksomhed en meget begrænset ressource og dels så er opmærksomheden grundlaget for vores koncentration og fokus, som igen har betydning for hvordan vi oplever øjeblikket. Kravet til vores opmærksomhedskapacitet kan være meget svingende i løbet af en almindelig dag og skifter fra situation til situation, fra opgave til opgave. Ligesom med alle andre færdigheder så kan vi imidlertid gennem træning, forbedre vores evner til at være opmærksomme og at øge vores personlige opmærksomhedsbudget.

Den neurovidenskabeligeforskning har vist at, vi når træner vores opmærksomhed ved at fokusere på noget specifikt, eksempelvis vores åndedræt, så udvikler vi over tid nye mentale muskler og neurale forbindelser som hjælper os med at fastholde fokus, bevare ligevægten og finde tilbage i balance når vi mister den og kommer ud af kurs. Store mængder af videnskabelig data begynder at tegne et klart billede af, at det som buddhister og andre har vidst i mere end 3000 år, efterhånden kan verificeres som et videnskabeligt faktum. En af de helt store landvindinger inden for neurovidenskaben er opdagelsen af hjernens plasticitet. Det viser sig at de dele af hjernen vi anvender udvikles og styrkes og de dele af hjernen som vi ikke anvender tilsvarende svækkes.

Hvad kan du så gøre med den viden? Ja først og fremmest kan du anvende den som et afsæt for din egen motivation i forhold til din mentale træning. At ligesom andre muskler så kan du træne og udvikle dine mentale kapaciteter, så du i højere grad kan håndtere de forskellige udfordringer som du oplever i din hverdag. At du kan træne og udvikle din hjerne så der skabes vedvarende positive ændringer. At muskler tager tid at udvikle og det kræver at du dagligt frekventerer dit mentale fitnessrum i 10 – 30 minutter. Til gengæld så kan du efter 3 – 4 måneder indkassere gevinsten og opleve en større grad af fokus, nærvær og ligevægt.

Hvad kan du gøre lige nu?

• Sæt dig for at behandle dig selv med ordentlighed ( tag med afsæt i de tre spørgsmål jeg stillede tidligere i artiklen, et stykke blankt papir og skriv det som nu falder dig ind. Brug ca. 2 – 3 minutter på at besvare spørgsmålene og se så på på dine besvarelser – er der et mønster, en historie eller andet som dukker frem)
• Download en application der guider dig til at meditere og til at øge dine mentale muskler (Headspace og 10% hippier er gode)
• Sæt dig for at meditere 10 – 15 minutter dagligt (Du har 1440 minutter til din rådighed hvert døgn, du skal bare finde de 10 minutter)
• Gør det på et fast tidspunkt hver dag i tre måneder (vælg et tidspunkt hvor du stadig er nogenlunde frisk, læg dig ikke ned, men sid i en behagelig stilling med ret ryg)

Den næste artikel fokuserer på hvordan du kan anvende følelser som information og data som sætter dig i stand til at agere på forkant og skabe et kreativt rum mellem stimuli og respons